Det var en stille og smuk juleaften på Nordpolen. Sneen dalede ned i store, bløde fnug, og julemandens rensdyr var spændt for slæden. Gaverne var pakket, og alt var klart til den store tur. Men Julemor, som altid sørgede for, at Julemanden havde nok energi til sin lange nat, havde lavet en ekstra stor julemiddag i år. Der var honningglaseret skinke, sukkerstænger, chokolade, peberkager og selvfølgelig en kæmpe portion risengrød med smørklat og kanel.
“Du skal have masser af energi, min kære,” sagde Julemor, da hun serverede maden. Julemanden nikkede og begyndte at spise. Men han spiste og spiste, og selvom han var mæt, kunne han ikke modstå endnu en småkage eller en ekstra skefuld risengrød. Til sidst lænede han sig tilbage i stolen og klappede sig på maven. “Ho ho ho, jeg er vist blevet lidt for sulten i år!” grinede han.
Men der var ingen tid at spilde. Klokken slog midnat, og det var tid til at dele gaverne ud. Julemanden trak sin røde jakke over skuldrene og sprang op i slæden – men da han satte sig, gav slæden et lille knirk. Rensdyrene vendte sig og kiggede undrende på hinanden.
Den første time gik godt. Julemanden fløj fra hus til hus og lagde gaver under træerne. Men ved hvert hus var der også små tallerkener med småkager og glas med mælk. Julemanden, der ikke kunne modstå julegodter, spiste et par småkager i hvert hus. Og som timerne gik, blev hans mave mere og mere rund.
Ved midnatstid var han nået til en lille landsby, hvor børnene havde bagt de største småkager, han nogensinde havde set. Han tog en bid af én – og pludselig sagde det “RIIIITSCH!” Hans jakke knap sprang op, og han kunne ikke holde sin latter tilbage. “Ho ho ho, det ser ud til, at jeg har spist lidt for godt i aften!” sagde han til rensdyrene.
Men problemerne stoppede ikke der. Da han skulle op ad skorstenen i et af husene, sad han fast! Hans runde mave var blevet så stor, at han ikke kunne komme op igen. Han måtte tilkalde Rudolf, som trak ham fri med sine stærke gevirer.
Efter en lang nat vendte han endelig hjem til Nordpolen, hvor Julemor stod og ventede. “Nå, hvordan gik det?” spurgte hun med et smil.
Julemanden rystede på hovedet og grinede. “Jeg tror, jeg må tage lidt færre småkager næste år – eller få større skorstene!”
Og fra den dag af sørgede Julemor for, at Julemanden fik lidt mindre risengrød og lidt flere grøntsager inden hans store tur. Men én ting ændrede sig aldrig: Julemandens glæde ved at sprede juleglæde til børn over hele verden.
Loading…