En dag besluttede Anders And, at han ville gå en tur i parken, selvom himlen truede med regn. “Ingen problem,” tænkte han, “jeg er jo en and, og vand er min ven!”
Da han gik ned ad stien, begyndte det at smådryppe. Anders traskede videre, glad for at få lidt fugt på fjerene. Men snart blev smådrypperne til kraftige regnbyger. “Perfekt,” mumlede Anders, “nu kan jeg virkelig nyde en ordentlig vask.”
Mens han vraldede rundt i de stigende vandpytter, kom han forbi en flok mennesker, der hastede afsted med paraplyer og regnfrakker. En mand kiggede på ham og sagde: “Er det ikke lidt vådt til en gåtur?”
Anders kiggede op og svarede: “Hvad mener du? For mig er det her som at være på spa-ferie!”
En gammel dame i en gul regnfrakke standsede og spurgte med et smil: “Nydes regnen så meget, Anders?”
“Absolut!” svarede han. “Men kan du forestille dig, hvor irriterende det må være at have våde sokker hele dagen? Jeg slipper heldigvis for den del!”
De lo alle sammen, og Anders fortsatte sin regnvåde spadseretur, glad for at kunne se det humoristiske i det våde vejr. Selvom mennesker måske ikke nød regnen så meget som ham, kunne han ikke lade være med at føle, at han havde en lille fordel som en and i regnvejr.
Loading…