Det hele startede fredag eftermiddag. Emil kastede skoletasken hen i hjørnet, råbte “FRIIIII!” og lavede en sejrssalto i sofaen. Planen var klar: Slappe af, spise slik, bygge det største LEGO-slot nogensinde, se film hele natten og måske – måske! – lære at jonglere med tre appelsiner.
Men lige da han blinkede én gang…
VUPTI!
Det var pludselig lørdag aften, og han havde kun nået at spise en halv pose vingummibamser og se tre minutter af en film, før han faldt i søvn i popcornskålen.
Han vågnede søndag morgen med et popcorn klistret til kinden og kampgejst i øjnene.
“Nu tager jeg revanche!” råbte han – men så var det som om, søndagen havde fået turbo på.
Før han nåede at bygge sit LEGO-slot, lærte hans lillebror at jonglere med appelsinerne (og ramte ham i hovedet).
Før han nåede at se film, skulle han hjælpe med at rydde op.
Før han nåede at slappe af, blev der råbt: “Skolemadpakke, Emil!”
Og så… PLING!
Mandag morgen bankede på døren, iført irriterende vækkeurslyde og en to-do liste længere end en elefants snabel.
Emil kiggede ud ad vinduet, sukkede dybt og sagde:
“Weekenden… den løb væk. Jeg nåede dårligt at blinke!”
Men dybt nede vidste han én ting:
Næste weekend?
Dér skulle han fange den!
(Måske med et kæmpestort net… og lidt mere søvn.)
Loading…