Godsejeren ringede på hos sin advokat for at få et råd i en prekær sag. – Jeg havde været på jagt forleden på nabogodset og kom derfor temmelig sent hjem, og da jeg gik ind i stuen og tændte lyset, opdagede jeg, henne i den store bøffellædersofa, to mennesker.
En mand og en kvinde. Ingen havde noget på. Kvinden var min kone, manden var min forvalter.
De var så optaget af hinanden, at jeg ikke kunne få dem til at holde op.
Hvad vil De råde mig til at gøre?
– Søg skilsmisse snarest, sagde advokaten.
– Det kan jeg ikke, for det er min kone, der ejer godset.
– Så kyl den forbandede godsforvalter på porten.
– Umuligt, for det er ham, der kan få godset til at give overskud.
– Så send Deres kone til Kreta en måneds tid.
– Går ikke. Tænk på alle de flotte unge mænd, hun kan møde sådan et sted.
– Så rejs selv til Mallorca.
– Det tør jeg da ikke. Jeg ville ligge vågen hver eneste nat og tænke på de to, der hoppede op og ned på sofaen.
Advokaten slog ud med hænderne: – Så kan jeg virkelig ikke hjælpe Dem.
Der gik en uges tid, og så mødtes godsejeren og advokaten tilfældigt på gaden.
– Nå, har De så klaret problemet med Deres hustru og forvalteren?, ville advokaten vide.
