En mand ved navn Lars vågnede en tirsdag morgen og sukkede tungt. Tirsdage var hans værste dag i ugen. Ikke fordi de var travle som mandage, – nej, han hadede tirsdage, fordi de bare var der. En slags “Jeg er her, men gør ingen forskel”-dag.
Denne tirsdag besluttede Lars, at han ville tage kampen op mod dagen. “Jeg skal vise tirsdag, hvem der bestemmer!” tænkte han og sprang ud af sengen. Første plan: Morgenmad. Men selvfølgelig var han løbet tør for kaffe. “Typisk tirsdag,” mumlede han og lavede en kop halvstærk te, som han brændte sig på.
Han tog af sted på arbejde, fast besluttet på at vende det hele til en god dag. Men trafikken var som altid tirsdags-slow, og da han endelig kom frem, opdagede han, at han havde glemt sin madpakke. “Tirsdag, din lømmel!” knurrede han for sig selv.
Da arbejdsdagen var slut, var Lars overbevist om, at tirsdag bare var en kosmisk joke. På vej hjem besluttede han at stoppe i supermarkedet for at købe en frysepizza – det eneste, tirsdag ikke kunne ødelægge. Men da han nåede hjem og satte pizzaen i ovnen, gik strømmen. Lars kiggede op mod loftet og råbte:
“Okay, tirsdag, du vinder! Kan vi ikke bare springe dig over fremover?!”
Og i det øjeblik tændte strømmen igen. Måske, bare måske, havde tirsdag endelig ondt af ham. Eller også ville den bare gemme noget ekstra kaos til næste uge.
Loading…