En karrierekvinde havde bestilt en blikkenslager. Han skulle komme kl. 10, men da klokken var kvart over 10, var blikkenslageren naturligvis ikke dukket op endnu.
Så blev klokken 11, og den blev 12, stadig ingen blikkenslager.
Kvinden opgav at vente længere og gik ud for at ordne nogen ærinder, og selvfølgelig kom blikkenslageren, lige så snart hun var gået.
Han bankede på døren, og inde fra stuen skreg kvindens amazonpapegøje Jaco: – Hvem er det?
Blikkenslageren troede, at papegøjen var husets frue og svarede friskt: – Det er blikkenslageren, og så ventede han på, at kvinden skulle lukke op.
Ingen åbnede døren, så han bankede igen. Og igen skreg papegøjen: – Hvem er det?
Lettere frustreret råbte blikkenslageren: – Det er blikkenslageren!
Han ventede tålmodigt igen, men der kom stadig ingen ud og lukkede op. Han bankede derfor arrigt på igen, hårdt og længe.
Igen skreg papegøjen: – Hvem er det?, og blikkenslageren råbte højere end de andre gange: – DET ER BLIKKENSLAGEREN!
Døren blev stadig ikke åbnet, og rasende over at blive taget i røven hamrede blikkenslageren nu på døren.
Papegøjen spurgte igen: – Hvem er det? Men det svar skulle blive for meget for blikkenslageren. Han gik amok. Med et brøl vred han låsen om og sparkede døren ind.
Ulykkeligvis var denne ophidselse for meget for den arme håndværker, som faldt død om i entreen.
Da kvinden omsider kom tilbage, fandt hun døren til sin lejlighed på vid gab og en død mand liggende i entreen. – Du godeste!, udbrød hun. Hvem er det?
Og med munter stemme sang papegøjen: – Det er blikkenslageren.
